Pia Christmas tager den trendy vej

(Fra min gamle blog, december 2007)

Hvor meget forskel er der egentlig på den nye Pia Christmas Møller og den gamle?

Godt nok har hun erklæret sig for løsgænger, men hun har ikke meldt sig ud af De Konservative. Og hun støtter stadig VK: ”Det bliver ikke mig, der vælter en borgerlig regering”, siger hun blandt andet.

Hun vil altså fortsætte med det samme politiske arbejde som i de seneste 20 år, hun har siddet i Folketinget. Dagens løsgængeri er åbenbart et resultat af en ledelse, der tryner og at Pia Christmas Møller ikke blev genvalgt som politisk ordfører efter valget. Derfor er de dumme alle sammen i den skrumpende folketingsgruppe i de nye og mindre lokaler.

"Jeg vil selv bestemme, hvordan jeg vil gøre og mene det samme, som jeg plejer". Så får man lov til at rive de andre i næsen med sine åh så faste principper og personlige integritet, der har tvunget en til at trække en streg i sandet...

Men hvorfor kommer reaktionen først nu? Pia Christmas Møller var jo selv leder af de konservative i 17 måneder 1998-1999. I en turbulent periode, hvor partiet var ved at sprænges. Til sidst måtte hun opgive at få støtte og ro i partiet og gå af igen.

Havde det ikke været mere naturligt at melde sig ud dengang? Men dengang var det jo heller ikke så nemt at være løsgænger. Det var nærmest et sikkert farvel til politik ved næste valg.

Nu er der kommet indtil flere opsamlingssteder for fortabte politiske sjæle, der ikke længere gider lege med de gamle kammerater. Der er jo altid Ny Alliance, der i hvert fald i starten var et smart og trendy sted at gå hen. S? længe partiprogrammet ikke var helt på plads, var der heller ikke så meget at hænge de nye tilløbere op på Selv døren til de Konservative står stadig lidt på klem.

Ellers er der jo også CD, Kristendemokraterne eller Fremskridtspartiet, der sikkert alle gerne tager imod en politisk kendis, der søger et nyt ståsted.

I dag er det ikke nær så drastisk at erklære sig for løsgænger. Flere har gjort det på det seneste og det er vel nærmest trendy at stå fast på sine principper for enhver pris og melde sig ud af det politiske arbejde.

Politiken.dk: Pia Christmas-Møller bliver løsgænger i Folketinget

Til toppen

 

Kontakt mig





Større formular?