Pas på skriften på nettet

Det er ikke alle slags skrift, der fungerer på nettet. Her mener jeg ikke selve skrifttypen, men selve typografien. Altså hvordan de små bogstaver bliver brugt, med fed tekst, understregninger og lignende.

Nogle af dem bør du holde dig fra for ikke at gøre din hjemmeside dårligere og mere rodet end nødvendigt. Skal den se indbydende og professionel ud, bør du ikke bruge for mange forskellige typografier. Hold dig til helt normal skrift og brug engang imellem fed skrift, hvis du vil fremhæve nøgleord. Dog ikke for tit, det kan hurtigt blive forstyrrende. Alt dette gælder ikke for elementer som overskrifter og links, hvor der er lidt flere muligheder.

Ingen kursiv
Kursiv skrift ser ikke ret godt ud på en computerskærm, derfor bør du holde dig fra den. Det bliver nemt gnidret og svært at læse, fordi skærmen har en meget grovere opløsning end papir. Det var selvfølgelig værst i gamle dage, hvor skærmene havde en grovere opløsning. Men kursiv skrift gør sig stadig bedst på, papir ikke på en skærm

Ingen understregning
Understreget tekst er et link, og vi forventer derfor at kunne klikke på den. Hvis ikke er du godt i gang med at forvirre og irritere din læser og det var vel ikke meningen?
Dengang internettet stadig var lidt nyt og primitivt, var et link altid blå tekst med understregning. Det behøver det heldigvis ikke være i dag, men understregningen hænger ved som en slags standard på nettet. Derfor bør du aldrig bruge understregninger til andet end links.

Det fungerer fint i breve, referater og lignende. Men skal du lægge den slags dokumenter ud på nettet, bør du fjerne understregningen.

Links kan stå i vejen

Links: Ingen overraskelser