Sæt hellere punktum

Det er en god ide at sætte punktum lidt oftere, end du måske er vant til.

Korte, afsluttede sætninger er nemme at læse og forstå. Modsat sætninger med for mange led og indskudte sætninger. Prøv i stedet at serverre budskaberne i naturlig række følge et ad gangen. Brug punktum i stedet for mange kommaer og tankestreger.

Men pas på, det ikke bliver alt for korte sætninger. Sproget bliver let staccato, hvis du ikke er opmærksom.

Eksempel:
Først den tunge version med indskudte sætninger:

For den unge mand, der netop var løsladt fra fængslet, var det dejligt at møde familien, som han ikke havde set længe, igen.

Bedre version med et ekstra punktum:

For den unge mand var det dejligt at møde familien igen. Han var netop løsladt fra fængslet og havde ikke set dem længe.

Eller i en anden version:

Det var dejligt at møde familien igen: Den unge mand var netop løsladt fra fængslet, så han havde ikke set dem længe

Mere:
Lange sætninger er ikke altid onde
Ultrakorte sætninger sætter fart på