Wordpress: Kontrolpanelets menu

I Wordpress giver menuen til venstre adgang til de forskellige funktioner.

skærmfoto - menu i redigeringsområdet

De mest brugte

Indlæg: Skriv nyt indlæg til bloggen eller rediger gamle indlæg og kladder.

Medier: Her finder du dine mediefiler, fx fotos. Pdf-filer og andre dokumenter kommer også til at ligge her.

Sider: Skriv nye eller rediger dem, du allerede har.

 

Andre menupunkter

Kommentarer: Hold styr på, hvad andre skriver på din hjemmeside. Du kan se og evt. godkende kommentarer, før de kommer på siden. Du kan også slette uønsket spam.

Udseende: Her kan du ændre hjemmesidens tema og redigere menuen. Ofte kan du skifte topfoto og baggrund. Du finder også widgets, de små bokse på siderne med små tekster, links og lign.

Plugins er små og større programmer, du kan bruge til ekstra funktioner på din hjemmeside. Der er utallige muligheder, som du selv kan hente og sætte op. Nogle kræver dog lidt mere ekspertise end andre. Aktive plugins lægger sig ofte i hovedmenuen eller under Indstillinger.

Brugere: Se din brugerprofil, og hold styr på de andre, hvis du er administrator. Der er forskellige niveauer til brrugere, ikke alle kan redigere og skrive nyt.

Værktøjer: Her kan du lave en backup af hjemmesiden med Eksporter.

Indstillinger: Styring af læsning, skrivning, mediefiler mm. Du kan bl.a. ændre teksten i toppen af hjemmesiden her. Mange plugins lægger sig under dette punkt.

Indgangssiden - Kontrolpanel

Opdateret marts 2014.

Tilbage til oversigten

Få besked om opdatering

Tilmeld dig og få besked, når der kommer en ny version af manualen.