Virksomhed:
Del af en almindelig lønpakke

(Smagsprøve: Del af tema til Forstædernes Banks hjemmeside - forår 2008)

"Løn er jo ikke bare løn i dag, det gælder om at kunne tilbyde en fleksibel lønpakke. Vi har også andre personalegoder, medarbejderobligationer er egentlig bare en del af dem samlede pakke."

Sådan lyder det fra Søren Andresen, adm. direktør hos C&B Systemer. Direktøren kan endnu ikke mærke en direkte effekt af ordningen. Men han vurderer, at medarbejderobligationer er et helt normalt tilbud især til IT-folk. Derfor skal de også kunne få det i hans virksomhed.

Over halvdelen er med
Virksomheden leverer IT-systemer til bolighandel og har 33 medarbejdere. Omkring 20 af dem sagde ja tak, da de fik tilbudt medarbejderobligationer første gang i april 2006. I forvejen havde de goder som bredbånd, massage og støtte til sportsarrangementer.

Den konkrete ordning er et tilpasset koncept fra firmaets revisor PriceWaterhouseCoopers. Forstædernes Bank sørger for det praktiske med depoter og udstedelse af obligationer.

Medarbejderne kan vælge en lønnedgang på 5 eller 10 procent, der så bliver til medarbejderobligationer. Den administrative del af ordningen har dog været lidt større end forventet, synes Søren Andresen.

"Der skal indsamles en del oplysninger og udstedes obligationer hvert år. Det kræver alligevel en del."

Det afskrækker ham dog ikke mere, end at han stadig ville indføre ordningen i dag.

Læs mere:

Tilbage til tema forside

Læs mere

Artikel til magasin: Chefens stol stod tom

Tekst til nettet: Klippekort til afdragsfrihed

Klummer

Og hvis nogen alligevel kommer gående på fortovet, sender vi dem onde blikke, når vi kigger op fra kartoffel-rækkerne....

Fra klummen
Kolonihave-ghettoer - kun for udvalgte