Alkohol med dobbeltkonfekt ifølge Sundhedsstyrelsen

Eller: Er det ikke risikofrit at lade være med at undgå ikke at drikke alkohol?

Læste om alkoholforbrug i dagens udgave af 24 timer og faldt over et af de gode råd fra Sundhedsstyrelsen

”Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred”

Den slags sætninger kan vist kaldes mange ting som dobbeltnegativ, dobbeltkonfekt osv. Men uanset hvad, så er budskabet i hvert fald serveret meget knudret. Jeg skulle i hvert fald læse og spekulere en ekstra gang, og det var kun fordi jeg var stædig.

Det minder lidt om et regnestykke med dobbelte parenteser og forskellige fortegn, hvor resultatet sjældent er, hvad det ser ud til. Intet ophæver jo –frit osv.

Kan det ikke gøres bedre? Jo. Skræller vi nogle lag eller to væk, så betyder sætningen:

”Alkohol er en risiko for dit helbred”.

Men det var nok ikke helt styrelsens budskab. Det er nærmere, at man sagtens kan lade være med at drikke alkohol, det er der ingen risiko ved. Men hvis man ikke passer på, bliver det bliver hurtigt til dobbeltkonfekt, hvor to minus egentlig betyder plus, .

Jeg havde nok bare skrevet:

”Du behøver ikke drikke alkohol.”