Jeg har lavet en regel for mig selv: Jeg vil ikke bruge smileys.
Jeg vil hellere skrive præcist og uden forbehold. Får jeg lyst til glade eller sure fjæs, lader jeg være. I stedet tjekker jeg lige teksten igen og gør en af to ting:
- Skriver det alligevel, så må det bare holde. Jeg kan ligeså godt stå ved det, jeg skriver.
- Finder ud af, at det kan misforstås og skriver om.
Bare så det er på plads: Smileys er de ansigter, man fx. laver med kolon, streg og parentes. Ofte bliver det lavet om sådan her 🙂 . Der er mange ansigtudtryk, og de bruges tit i den lidt løse, direkte kommunikation. Fx på facebook, chat eller en blog-kommentarer. Men man ser dem også tit i en email.
Skriv uden forbehold
At bløde tekster op med et lille smil er ok. Men det er også et forbehold for det, du skriver: ”Jeg lyder måske lidt vred, men det er bare for sjov”. ”Hvis du er i tvivl, er jeg faktisk sur.”
Det bør ikke være nødvendigt at tage forbehold, hvis du ellers har formuleret dig klart og tydeligt. Hvis du vil tages alvorligt med det, du skriver, skal det kunne stå alene. Uden forbehold.
Dårlig efterligning af talesprog
Smileys er et forsøg på at overføre elementer fra en samtale til det skrevne. Og det er en tabt kamp, for man kan ikke overføre ting som kropssprog, tonefald, følelser og indforståethed til tekst. Du må klare dig med meget mindre.
Til gengæld har du også fordelen ved, at kunne vende og dreje dit budskab, så det bliver skarpt og tydeligt. Den luksus har du sikke i en samtale.
Tihifnis, Haha, Bare ærgerligt
Prøv engang at veksle dine smileys til det, du ellers ville sige i en samtale: ”Haha” ”tihi” eller måske ”Bare ærgerligt”. Ville du skrive det i din tekst? Nok ikke, hvis du prøver at være troværdig.
Det kan gå til dine venner og bekendte på facebook, men aldrig i en mail til en kunde eller på en hjemmeside. Så er du på vej ud i sumpen af uklar kommunikation og dalende troværdighed. Hvis du overvejer en smiley til en kunde, skulle du nok ringe i stedet.
Ironi duer aldrig
Smileys er også forsøg på ironi og sarkasme, som vi danskere er meget glade for. Men det duer bare ikke på skrift, det bliver næsten altid misforstået.
En håndfuld smileys gør det kun værre, hvis du først er nået derud, hvor du overvejer at bruge dem. For så er selv du blevet i tvivl, om din ironi eller sarkasme virker godt nok. Og så kan det ikke gå hurtigt nok med at få skrevet noget andet.
Den sure gamle mand
Jeg kan anbefale et smiley-forbud. Nu tænker jeg meget mere over tonen i det, jeg skriver. Tit bliver det lidt skarpere end det først var tænkt, men det er ikke altid dårligt. Og ellers er det bare ærgerligt… Jeg bliver sikkert opfattet som en sur gammel mand af og til. Men det er jeg jo også.
Tør du skrive uden smileys?