Der er indhold og vigtige sider på din hjemmeside, som ikke nødvendigvis bliver læst. Men derfor bør du have det alligevel.
Det er fristende kun at satse på indhold med mange besøgende. Men andre sider og elementer er gode at have, selvom besøgs-tal måske siger noget andet. Det giver troværdighed på nettet, og gør kunderne mere trygge ved at handle med dig.
Tryghed og troværdighed
Det ikke vigtigt, hvor mange besøgende der kommer på de “kedelige” sider. Det er signalet om, at du har dem, og at besøgende kan se dem, hvis de vil. Du viser, at du er ærlig og ikke har noget imod at blive tjekket efter. Vi gider ikke læse kedelige paragraffer, men vi undrer os, hvis de er væk..
Her er 5 eksempler på kedelige, men vigtige sider til din hjemmeside:
Kontakt-oplysninger
Vis, at du ikke er bange for at blive kontaktet og tage ansvar for dine produkter. Ellers ser det ud som om, du gemmer dig. En webshop uden en fysisk adresse giver bekymring.
Om- eller profil-side
Vis, hvem der står bag hjemmesiden, og helst at det er almindelige, troværdige mennesker. Overvej lidt mere menneskelige link-tekster som ”Se hvem vi er” eller lignende i stedet for den upersonlige “Profil”. ”Om XXX” er dog en uofficiel standard på nettet, som er god til hovedmenuen.
Handelsbetingelser
I en webshop, bør du bør have klare regler for, hvordan kunderne handler med dig. Gør dem så detaljerede som muligt, og gem dem ikke for langt væk. Det er også en fordel for dig selv at kunne henvise til betingelserne, hvis der er tvivl. Har du særlige regler for reklamation og ombytning, så skriv det endelig. Henvis gerne til loven på området med bytteregler osv.
Levering
Egentlig en del af handelsbetingelser, men kan sagtens stå alene. Det er rart at vide, hvad det koster, hvornår man får sin vare og hvem der kommer med den. Og det er seriøst, når du lover at lever til en bestemt tid. Skriv også gerne, hvis du tilbyder sporing af min pakken
Priser
Du har muligvis priser andre steder på din hjemmeside, sammen med det du sælger. Men en samlet oversigt signalerer ærlighed og at du ikke skjuler noget på regningen.
Andre elementer der giver tryghed
Andre ting også give ekstra tryghed og troværdighed:
- Kundetelefon. Kunderne er lidt mere trygge ved at handle hos dig, hvis du har et tydeligt telefonnummer på hjemmesiden og signalerer, at de er velkomne til at ringe.
- Links til andre. Lav link til andre steder med mere information om dine produkter, eller del ekstra viden om dit fag. Det er lidt som fodnoter i et speciale: Vis, hvor du har dine oplysninger fra.
- Dankort. Kan man handle med Dankort hos dig, har man også nogle faste rettigheder iflg. loven. Det giver besøgende ekstra tryghed og signalerer seriøsitet og stabilitet.
- Leverandører og samarbejdsparterne. Sælger du produkter fra Google, Microsoft eller andre med et godt ry, så smitter det af på dig.
- Mærker: Har du e-mærker, certifikater eller andre godkendelser, så vis det tydeligt.
- Branche. Er du medlem af en brancheforening, signalerer det seriøsitet. Ofte følger der fælles garantiordning eller forsikring med.
- Persondata: Fortæl, at du behandler dine kunders data ordentligt.
Test: Does A Phone Number On Your Site Increase Conversions?