(Smagsprøve: magasinartikel fra Dansk VVS – april 2005)
Klaus Overskov har været tæt på at lukke sit VVS-firma. Her fortæller han om at skulle se en krise i øjnene og få vendt udviklingen.
AF HENRIK A. ISEN
Den fredag tog Klaus Overskov tidligt hjem. Det havde han ellers aldrig gjort før.
Men der var alt for meget at tænke på efter mødet med økonomidirektøren den dag i slutningen af juli.
– Jeg gider simpelthen ikke mere, sagde Klaus Overskov og forlod kontoret i Søborg. Parat til at lukke sit firma og helt uden tro på sig selv mere.
– Jeg havde haft stor succes i otte år som selvstændig og tjent masser af penge. Men i to år havde jeg pludselig ikke kunnet finde ud af at tjene penge. Jeg troede ikke, jeg kunne noget mere, fortæller han om sine tanker, da han var længst nede.
ULTIMATUM
Økonomidirektøren i Klaus Overskov VVS A/S havde givet sin chef et ultimatum:
– Han viste mig tallene og sagde mere eller mindre: Enten lukker vi, ellers skal der ske noget drastisk. Er du med eller ej? Og han håbede selvfølgelig, at jeg var med. Men på det tidspunkt havde jeg mest lyst til at smide det hele fra mig.
Det blev en hård weekend for den nedtrykte virksomhedsejer. Der skulle tages nogle alvorlige beslutninger.
– Jeg sov næsten ikke om natten og spekulerede hele tiden. Det hele kørte rundt i hovedet på mig.
ALENE MED OVERVEJELSER
Familien har bagefter fortalt, at de næsten ikke kunne komme i kontakt med ham den weekend. Han var hjemme uden rigtig at være til stede, fjern og næsten ikke til at komme i kontakt med. Selv lagde han ikke mærke til noget.
Klaus Overskov plejer heller ikke at dele sine overvejelser og bekymringer med nogen undervejs. – Jeg melder som regel først ud til mine omgivelser efter, at jeg har taget en beslutning, erkender han.
DER SKAL KÆMPES
Men allerede lørdag traf han sin beslutning: Han var med!
– Nu skal der kraft… kæmpes, sagde jeg til mig selv.
Tanken om at skulle lukke og give op uden kamp kunne han ikke holde ud. Så ville han svigte medarbejderne og ikke kunne se selv sig selv i øjnene mere.
– Jeg har aldrig forstået dem, der bare kunne lukke ned og så starte forfra i et nyt firma. Min troværdighed ville også få et knæk?, og det brød jeg mig slet ikke om at tænke på
Bestyrelsesmøder i Dansk VVS og i Københavns Blikkenslager- og VVS Laug ville heller ikke være det samme, hvis han havde lukket sin virksomhed. Så ville hans ord ikke have samme vægt som før, følte han.
PLAN FOR OVERLEVELSE
Allerede mandag blev der lagt en plan for virksomhedens overlevelse, og arbejdet gik i gang:
Afdelingen i Kalundborg blev lukket, og firmaets øvrige medarbejdere blev spurgt, om de ville gå 5 procent ned i løn i et halvt år. Alle sagde ja på nær en, der fandt et andet job. Klaus Overskov og familie er flyttet til et mindre hus, de havde før overvejet at sælge det store hus i Gentofte. Fortjenesten på salget er skudt ind i den skrantende virksomhed.
EN TOM CHEFSTOL
Men den vigtigste ændring sker i chefstolen, som nu bliver brugt væsentligt mere end før. Klaus Overskov var nødt til at koncentrere sig om firmaet. Hidtil havde han brugt alt for meget tid på andre ting end at lede sin virksomhed:
– Jeg var der nærmest ikke, fordi jeg efterhånden var blevet involveret i så mange forskellige projekter og ting, der ikke umiddelbart havde noget med virksomheden at gøre.
Men nu, hvor firmaet var i alvorlig krise, var han var nødt til at være der. Være synlig og til stede for at tage de rigtige beslutninger. Der var lavet for mange hovsaløsninger og taget alt for mange forkerte beslutninger, fordi chefen havde været optaget af andre ting.
SVÆRE SAMTALER
I dag tager Klaus Overskov sig blandt andet af den direkte kontakt til kunderne. Han har haft nogle svære telefonsamtaler, hvor han måtte forklare om krisen: Det ville komme til at knibe med at betale alle regninger til tiden i løbet af det næste halve år. ”Men vi betaler så hurtigt, vi får skrabet penge sammen”.
De fleste tog positivt imod den melding og gav ham lidt ekstra luft. Klaus Overskov er dog meget skuffet over den ene grossist, A. & O. Johansen, som hurtigt satte loft over kreditten.
– Jeg ringede for at forklare vores situation for at være på forkant. Alligevel går de ind og sætter kreditmaks. med det samme for alle vores forretninger. Selv om vi aldrig før havde være t bagud med betalingerne. Men nu har jeg da lært, at det er i krisetid, man finder ud af, hvem der er de bedste samarbejdspartnere.
NEGATIV I KRISETIDEN
Klaus Overskov siger i dag, at hans personlighed var meget anderledes i perioden, indtil han så krisen i øjnene. Han var rigtig god til at se negativt på alting, hvis tingene ikke var i orden. Ubevidst var han tit i forsvarsposition og reagerede ofte lidt for aggressivt.
– Jeg var meget negativ over for mine omgivelser og ukonstruktiv. Det kan jeg se nu.
Inderst inde vidste Klaus Overskov godt, at den var ved at være gal i virksomheden. Men han lyttede ikke til de gode råd og hentydninger han fik undervejs:
– Det skal nok, gå tænkte jeg bare.
Firmaet overlevede heldigvis krisen.
– Nu er vi på rette kurs igen. Men det var aldrig gået uden loyale medarbejdere med en holdånd ud over det så vanlige.
Familien og hans personlige netværk har også støttet ham hele vejen.
——–
Fakta – Klaus Overskov
- 42 år og uddannet blikkenslager
- Selvstændig siden 1994
- Bor i Gentofte med sin kone og to voksne børn
- Medlem af hovedbestyrelsen i Dansk VVS og Københavns Blikkenslager og VVS Laug.
——–
Optur og nedtur for Klaus Overskov
Nedturen skyldes primært en ny afdeling, der aldrig kommer til at køre. I samme periode bruger Klaus Overskov en stor del af sin energi på at købe sin partner ud af firmaet.
Klaus Overskov starter som selvstændig i 1994, og firmaet begynder lynhurtigt at vokse. Efterhånden overtager han forretninger i Roskilde og Hvalsø. Der er fuld fart på, firmaet har 90-100 medarbejdere, da det går allerbedst. I 2000 går han sammen med et andet VVS-firma. Men det kommer aldrig til at fungere som en fælles virksomhed.
Klaus Overskov køber sin virksomhed fri i løbet af 2003. Samtidig satser han med en ny afdeling i Kalundborg, der primært skal leve af opgaver hos Novo Nordisk. Men det lykkes aldrig helt at få foden indenfor. Virksomhedens regnskab viser derfor et underskud på 3,3 mio. kr. for 2002/2003 og minus 2,2 mio. for 2003/2004.
Den personlige reaktion kommer i januar 2004: Han får tre blodpropper i hjertet, der nu har nedsat funktion. Alligevel går der et halvt år mere, før han ser realiteterne i øjnene og går i gang med at redde sit firma.
I slutningen af december 2004 lysner det lidt: Efterhånden bliver alle regninger betalt til tiden, og der er heller ingen rykkere i postkassen mere. Klaus Overskov VVS har i dag knap 55 medarbejdere og en omsætning på omkring 45 mio. kr.
Billedtekst:
– Folk har altid så travlt med at fortælle om, hvor godt det hele går. Men man hører aldrig noget, når det går dårligt, siger Klaus Overskov. Det seneste halve år har han selv kæmpet en hård kamp for at vende udviklingen i sit firma.