(Fra min gamle blog, 2007)
Jeg kan godt se perspektiverne i en optagelsesprøve til Danmark. Hvis det altså gjaldt for alle.
Burde vi ikke alle op til danskheds-eksamen hvert femte år? Det er oplagt at få sorteret lidt og renset bunden op en gang imellem. Man kan jo godt være født og opvokset i Danmark og alligevel være fx. glødende frankofil eller svensker inderst inde.
Jeg synes godt, vi kan forlange, at alle borgere er tip-top danske og up-to-date med sport, kultur, sprog og madvaner. Derimod er det farvel til skabagtige globetrottere, der føler sig mere hjemme i udlandet og ikke gider spise stegt flæsk med persillesovs. Hvis du ved mere om Barcelona og New York end om rigsfælleskabet med Færøerne, så kan du ligeså godt blive derude, hvor græsset åbenbart er grønnere.
Ud med EU-krukker, der synes vi alle er en stor grydefuld af europæiske brødre, både københavnere og portugisisk bjergbønder på æselryg. Du skal have styr på Linie 3s seneste DVD-opsamling og vide hvornår håndboldpigerne vandt EM. Ellers er det Auf Wiedersehen.
Nogle folk ville også have godt af en time-out. Jeg kunne da godt håbe på at politiker-præsterne Langballe og Krarup dumpede, fordi de havde for travlt med at råbe “Ulven Kommer” til at læse pensum op. Så kunne de få lov at leve lidt i eksil i en cypriotisk teltlejr et års tid, mens de venter på at deres pårørende får ret til familiesammenføring.
Jeg kræver også en rimelig omgang med det danske sprog. Hvis man kun kan chille med sine homies og honeys og råbe fuck til de gamle oldies, så må man finde sig en ghetto et andet sted. Mindstekrav bør vel være at tale pænt og naturligt flette gode danske ord i sine søgninger. Udrydningstruede ord som karrig, cikle, vindbøjtel og tølper. Foruden de dejlige, danske ordsprog med moraler fra 1800-tallet.
Selvfølgelig er der også nogle vi vil frede, fx. sportsfolk og skuespillere. Vi ser gerne gennem fingre med detaljerne, hvis du er verdensstjerne og vi kan kalde dine medaljer og priser for danske.
Selve test-konceptet er dog lidt gammeldags. Ved at skele lidt til Lykkehjulet og Robinson-ekspeditionen, kunne det gøre så meget mere underholdende. Måske med Tabernes Ø på Sprogø? Der kan man så kan kæmpe om en fribillet til fastlandet med de andre forviste.
Hvad med sidegevinster som til banko? “Tillykke, Ahmed du bestod, og der er så en halv gris til de to familiemedlemmer på hver side. Du kan ligeså godt vænne dig til, at her i landet har vi et sundt og naturligt forhold til svin.”