Når jeg virkelig går i kødet på en tekst, printer jeg den gerne ud på papir. Det kan lyde gammeldags i en verden med internet og e-mails, men det har nogle fordele.
Væk fra skærmen
Bare det at komme væk fra skærmen, får mig til at se teksten på en ny måde og kan give nogle nye input.
Nye omgivelser skærper koncentrationen, når man skal finde fejl. Mens de ofte gemmer sig på skærmen, dukker fejlene som regel frem, når de er nede på papiret.
Bedre overblik
Papiret giver som regel et bedre overblik over teksten. Er der flere sider, kan man lettere bladre frem og tilbage, tjekke sammenhænge, og flytte rundt på ord og afsnit.
Og når hjernen kører hurtigst, er papir og pen den nemmest at måde at følge med. Streger, pile og kragetæer sørger for at huske de tanker, der kommer flyvende.